OM Friis massage
I 2006 blev jeg uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør fra AM-massageskolen. Siden har jeg taget eksamen i fysiologi, anatomi og sygdomslærer samt taget et udvidet kursus i anatomi på Skolen for Alternativ terapi v/Ole Købke.
Jeg holder mig løbende opdateret og deltager i kurser indenfor mit fag., og har videreuddannet mig til Idrætsskadeterapeut hos Lasota Terapi Akademi. Det er den eneste af sin art i Danmark, og er en dansk udgave af den amerikanske Sports therapist uddannelse. Som idrætsskadeterapeut har jeg en bred faglig viden om, hvordan man undersøger, tester og behandler skader i bevægeapparatet.
Siden min uddannelse har jeg arbejdet som firmamassør. Det har givet mig en masse erfaring med behandling af skader, som er relateret til stillesiddende arbejde. For eksempel musearm, nakke-/skulderproblemer og spændingshovedpine. Iskiasproblemer, som kan forårsages af et skævt bækken og dermed blive forværret ved ensformigt stillesiddende arbejde. Sidst, men ikke mindst, har jeg erfaring med at behandle personer med stress og anspændthed, hvilket i mange tilfælde medfører en overfladisk vejrtrækning. Jeg inddrager derfor ofte åndedrætsøvelser i mit arbejde.
I forbindelse med mit arbejde, har jeg også kørt ud til hjemmemassage, hvor jeg har fået erfaring med at behandle terminale kræftpatienter, demente og ældre personer med osteoporose (knogleskørhed).