Fysiurgisk Massage

Fysiurgisk massage vil i bund og grund sige, at man masserer på baggrund af en anatomisk indsigt i musklernes udspring og tilhæftning på skelettet. Det er ofte ved musklens tilhæftning, at der ved overbelastning kan opstå inflammation. Massagen blødgør og afspænder musklerne, hvilket øger fleksibiliteten i muskler og sener.

De fysiologiske processer, som stimuleres under en massage, forbedrer blodgennemstrømningen og dermed transporteres ophobede affaldsstoffer væk fra musklerne.

Fysiurgisk massage er en dybdegående massage, hvilket vil sige, at man benytter et moderat tryk. Ved anspændte muskler kan man opleve ømhed, og ind imellem smerte. Det er derfor vigtigt, at du giver udtryk for din smertegrænse, som er helt individuel.

Efter specielt første behandling kan du mærke berøringsømhed en dag eller to efter behandlingen.